Mange virksomheder og landbrug spørger efter “tilskud til solceller”, og forventningen er ofte, at der findes en statslig pulje, der dækker en del af anlægsprisen. I praksis er billedet mere nuanceret.
Der er aktuelt ikke en direkte, generel støtteordning i Danmark, der giver kontant tilskud til selve købet og monteringen af solcelleanlæg til erhverv og landbrug. Til gengæld findes der flere veje til at få økonomien til at hænge bedre sammen via skat, afskrivninger, enkelte lokale puljer samt en skarpere strategi for dimensionering, nettilslutning, egenudnyttelse og salg af overskudsstrøm.
Status: hvorfor “tilskud til solceller” sjældent er et ja/nej-spørgsmål
Når man leder efter støtte, er det vigtigt at skelne mellem tre typer hjælp: direkte anlægstilskud, tilskud til rådgivning/forarbejde og indirekte støtte via skatteregler.
For solceller til erhverv og landbrug er det typisk den sidste kategori, der gør forskellen. Det betyder ikke, at økonomien bliver dårligere, tværtimod, men at gevinsten kommer som lavere skat, lavere energiregning og mere stabile omkostninger, ikke som en “check” fra en pulje.
Skat og afskrivninger: den mest konkrete økonomiske fordel
For de fleste virksomheder er solceller et driftsmiddel, der kan afskrives efter afskrivningsloven. Det giver en reel skatteværdi, fordi afskrivninger sænker den skattepligtige indkomst.
Grundreglen, som ofte bruges i praksis, ser sådan ud:
- Anlæg under 1 MW: 25% årlig afskrivning (saldometode)
- Anlæg på 1 MW eller derover: 15% årlig afskrivning (saldometode)
Det lyder teknisk, men effekten er ligetil: en del af investeringen “kommer tilbage” som lavere skat i de første år, hvilket kan forkorte den tid, det tager at få investeringen hjem.
Det er også værd at være opmærksom på, hvordan anlægget klassificeres skattemæssigt. Hvis solcellerne er integreret på en måde, der gør dem til en bygningsinstallation, kan afskrivningsreglerne være anderledes (ofte lavere). Det er et område, hvor revisor og leverandør med erhvervserfaring bør spille tæt sammen, så projektet bliver dokumenteret rigtigt fra starten.
2025 til 2026: “grønt investeringsvindue” kan give ekstra skattemæssig effekt
Fra 1. januar 2025 og frem til udgangen af 2026 er der aftalt et midlertidigt grønt investeringsvindue, hvor virksomheder kan få et forhøjet afskrivningsgrundlag på 108% for grønne investeringer, herunder solceller.
I praksis betyder det, at du afskriver på et lidt højere beløb end anskaffelsesprisen. Effekten er ikke et stort kontanttilskud, men en målbar ekstra skatterabat, som typisk kan være interessant ved større projekter eller når man alligevel har planlagt at investere i perioden.
Timing bliver pludselig en del af business casen: Hvis anlægget kan anskaffes og tages i brug i 2025 eller 2026, kan der være en skattemæssig fordel i at planlægge derefter, uden at man går på kompromis med nettilslutning eller driftsbehov.
Erhvervspuljen: god til energieffektivisering, men ikke til solceller
Energistyrelsens Erhvervspulje bliver ofte nævnt i samme åndedrag som solceller, men ordningen yder ikke tilskud til solcelleprojekter.
Til gengæld kan puljen være relevant, hvis solcellerne er del af en bredere energiplan, hvor man også gennemfører energieffektiviseringer i produktionen, ventilation, procesvarme eller lignende. Her kan puljen i perioder give en høj støttesats, afhængigt af virksomhedens størrelse, men man skal kunne dokumentere energibesparelsen efter puljens krav.
Pointen er, at solceller ofte skal stå på egne ben, mens andre tiltag på samme ejendom kan få tilskud. Det kan stadig give mening i en samlet investeringsplan, især hvis man dimensionerer solceller efter et reduceret og mere effektivt elforbrug.
Landbrug: arealstøtte og begrænsninger, når solceller står på jord
Landbrug møder et særligt regelsæt, når solceller placeres på landbrugsjord. Der ydes som udgangspunkt ikke tilskud til at etablere solceller gennem Landbrugsstyrelsens ordning for Miljø- og klimateknologi, fordi solceller ikke er på teknologilisten.
Til gengæld kan marker med solceller fortsat i mange tilfælde indgå i grundbetalingen (CAP), hvis solcelleopsætningen ikke væsentligt hindrer dyrkning. Samtidig kan der være begrænsninger for visse miljøtilsagn på det konkrete areal, hvor solcellerne står. Det gør det vigtigt at vurdere konsekvenserne mark for mark og ikke kun på bedriftsniveau.
Det skaber ofte en praktisk prioritering: Tagflader, staldtage, maskinhuse og andre bygningsflader kan være en enklere vej, fordi man undgår dele af arealreglerne og samtidig typisk får en stærk egenudnyttelse af strømmen.
Kommunale puljer og støtte til screening: små beløb, stor værdi
Nogle kommuner og lokale initiativer støtter ikke selve anlægget, men forarbejdet. Et eksempel er tilskud til solcellescreening eller kortlægning af tagpotentiale.
Det kan virke som en lille ting, men en screening kan gøre det tydeligt, om det reelt er tagets bæreevne, skygger, brandkrav, tagmateriale eller netforhold, der er den afgørende begrænsning. Med et tidligt overblik undgår man at bruge tid på et projekt, der senere går i stå, eller at dimensionere et anlæg, der ikke matcher forbruget.
Overblik: mulighederne samlet ét sted
| Mulighed | Hvem kan bruge den | Hvad får man i praksis | Typiske faldgruber |
|---|---|---|---|
| Skattemæssig afskrivning | Erhverv og landbrug | Løbende skatteværdi via afskrivning (ofte 25% under 1 MW) | Forkert klassificering som bygningsinstallation, mangelfuld dokumentation |
| Grønt investeringsvindue 2025 til 2026 | Erhverv (bredt) | Forhøjet afskrivningsgrundlag (108%), ekstra skatteværdi | Timing for anskaffelse og ibrugtagning, samspil med nettilslutning |
| Erhvervspuljen | Virksomheder | Tilskud til energieffektivisering og CO₂-reducerende tiltag | Puljen støtter ikke solceller, krav til dokumentation |
| CAP grundbetaling | Landbrug | Arealstøtte kan i visse tilfælde fortsætte på arealer med solceller | Risiko for at miste specifikke miljøtilsagn på samme areal |
| Kommunale puljer | Varierer | Støtte til screening eller rådgivning | Lokal afgrænsning, begrænset beløbsstørrelse |
Nettilslutning og afregning: her vindes eller tabes kroner
Solcelleøkonomi handler ikke kun om anlægspris. Den handler mindst lige så meget om, hvor stor en andel af produktionen du kan bruge selv, og hvad du får for resten.
Selvforbrug er typisk mest værdifuldt, fordi du erstatter køb af el til fuld pris. Overskudsstrøm sælges ofte til en lavere markedspris. Derfor kan et “størst muligt anlæg” være en dårligere idé end et “rigtigt dimensioneret anlæg”, især hvis nettilslutning og tariffer gør eksport mindre attraktiv.
Det er også her, batterier kan give mening i nogle driftstyper: ikke som et modeprodukt, men som et værktøj til at flytte forbrug og produktion tættere på hinanden, reducere spidsbelastning og i visse landbrugsdrifter give ekstra driftssikkerhed.
En enkel måde at bygge en robust business case på
En god business case starter med drift, ikke med paneler. Man bør have mindst 12 måneders timeopdelt forbrugsdata, hvis det kan skaffes, og et klart billede af kommende ændringer (nyt produktionsudstyr, udvidelse af stalde, elbiler, varmepumper, køl, ventilation).
Når den del er på plads, kan man typisk strukturere beslutningen omkring få nøglespørgsmål:
- Forbrugsprofil: Hvor meget el bruges midt på dagen, og hvor meget ligger morgen, aften og nat?
- Egenudnyttelse: Hvor stor andel kan bruges direkte, uden batteri?
- Eksport: Hvad er de forventede vilkår for salg af overskud til nettet?
- Tag og konstruktion: Kan bygningen bære, og er der særlige brandkrav eller miljøpåvirkning (fx ammoniak i stalde)?
- Finansiering: Skal investeringen være ejet, lånefinansieret eller leased?
En konkret økonomimodel bør vise både et konservativt og et optimistisk scenarie, og gerne skille gevinsterne ad, så man kan se, hvad der skyldes elbesparelse, hvad der skyldes indtægt fra overskudsstrøm, og hvad der skyldes skat.
Finansiering: når elbesparelsen betaler ydelsen
Mange erhvervskunder ønsker en løsning, hvor likviditeten ikke presses unødigt. Her kan finansiering være lige så vigtig som anlægget.
Typiske veje er banklån med grøn profil, realkreditbaseret finansiering på erhvervsejendomme og leasing. Valget afhænger af ejerskab, sikkerhedsstillelse, ønsket balancepåvirkning og hvor fleksibel aftalen skal være, hvis virksomheden ændrer sig.
Det hjælper at afklare, hvad økonomiafdelingen eller revisor konkret skal bruge for at vurdere modellen:
- Nøgletal: forventet årlig produktion, selvforbrugsandel, investering, drift og service
- Dokumentation: tilbudsspecifikation, netdialog, tidsplan for ibrugtagning
- Skat: afskrivningsgrundlag, forventet skatteværdi, håndtering i regnskabet
Landbrugscase: når batteri og solceller handler om driftssikkerhed og økonomi
Et godt billede på samspillet mellem økonomi og drift er landbrug med kritiske laster, hvor ventilation, foderanlæg eller vandforsyning ikke må stå stille.
I en offentliggjort case fra Prima Solar er et mindre solcelleanlæg på 38 kWp kombineret med et 215 kWh batteri dimensioneret til et årligt forbrug omkring 110.000 kWh. I casen beskrives en årlig reduktion i eludgifter på op til 68% (målt med 2024-priser), samtidig med at batteriet bidrager med nødstrømsfunktion, som kan være vigtig i dyrehold.
Den type løsning er ikke automatisk relevant for alle. Men den viser, hvordan et anlæg kan designes ud fra driftens behov, ikke kun ud fra en standardstørrelse.
Praktisk hjælp: én projektpartner fra plan til færdigt anlæg
Når støtte primært ligger i skat og struktur, bliver processen mindst lige så vigtig som prisen. For erhverv og landbrug er der typisk flere interessenter: ejer, økonomi, drift, netoperatør, tagleverandør, eventuelt forsikring og brandrådgiver.
Prima Solar ApS arbejder som dansk solcellepartner med base i Mårslet og leverer nøglefærdige anlæg til erhverv og landbrug, hvor opgaven typisk er at skabe overblik fra start til slut. Det omfatter dimensionering ud fra forbrugsdata, beregning af økonomi, projektstyring, montage, og dialog om muligheder for finansiering samt håndtering af overskudsstrøm.
Det vigtigste i den sammenhæng er, at projektet bliver “bygget rigtigt” på papir, før der bliver bygget på taget: korrekt dimensionering, realistiske afregningsforudsætninger, en plan for nettilslutning og en skattevinkel, der passer til virksomhedens situation.