En PPA-aftale (Power Purchase Agreement) er en langsigtet aftale, hvor jeres virksomhed køber strøm fra et bestemt sol- eller vindanlæg til en aftalt pris. Her får I overblik over de PPA-modeller, der findes i Danmark, hvad der typisk afgør prisen, hvilke risici I skal kende, og hvornår egne solceller på taget eller jorden er det bedre alternativ.
Kort fortalt:
- En PPA giver prissikring over flere år og dokumentation for grøn strøm via oprindelsesgarantier.
- De vigtigste modeller er fysisk (sleeved), virtuel (finansiel), on-site og pulje-PPA.
- Volumenmodellen (baseload, pay-as-produced eller pay-as-forecasted) afgør, hvem der bærer risikoen, når produktion og forbrug ikke passer sammen.
- Klausuler om take-or-pay, negative priser og prisområde (DK1/DK2) flytter ofte økonomien mere end selve kWh-prisen.
- Mange virksomheder ender med en kombination: egne solceller til grundforbruget og en PPA til resten.
Indhold:
- Hvad er en PPA?
- Kontraktmodeller i Danmark
- Pulje-PPA: PPA for mindre virksomheder
- Volumenmodeller
- Prisstruktur og klausuler
- Risici i en PPA-aftale
- PPA eller egne solceller?
- Sådan vurderer I en PPA
- Ofte stillede spørgsmål
Elpriserne kan flytte sig hurtigt, og for mange virksomheder er det blevet tydeligt, hvor meget energi fylder i både budget, risikostyring og klimaregnskab. En PPA kan være et stærkt værktøj, når man vil have mere ro på prisen og samtidig dokumentere grøn el. Men en PPA er ikke bare “en fastpris-aftale”, og kontraktmodellen har stor betydning for, hvem der bærer risikoen.
For solceller er diskussionen ekstra interessant, fordi produktionen er variabel, og fordi flere virksomheder står med et konkret valg: Skal man købe grøn strøm via en PPA, eller skal man selv producere med et anlæg på taget eller på egen jord og sælge overskudsstrøm?
Hvad er en PPA, set fra en virksomheds side?
En PPA (Power Purchase Agreement, på dansk også kaldet en elkøbsaftale eller power-kontrakt) er en langsigtet aftale om køb af elektricitet fra et bestemt vedvarende energianlæg, ofte vind eller sol. Aftalen bruges typisk til to ting:
- Prissikring over flere år, så energikøb bliver mere forudsigeligt.
- Dokumentation af grøn oprindelse, normalt via oprindelsesgarantier (GO’er).
Ifølge Energistyrelsen er en oprindelsesgaranti et elektronisk certifikat for 1 MWh energi fra en vedvarende kilde, og den sikrer, at den samme grønne strøm kun bliver solgt én gang. Det er GO’erne, der gør en PPA brugbar i ESG-rapporteringen.
Løbetiden er ofte lang, typisk 5 til 20 år. Det er netop længden, der giver stabilitet, men den gør også aftalen mere følsom over for ændringer i marked, regulering og virksomhedens eget forbrug. Der findes dog også kortere aftaler, især pulje-PPA’er.
En PPA kan laves, så strømmen leveres fysisk til jeres måler, eller som en finansiel aftale, der afregnes mod markedsprisen uden at ændre på den faktiske leverandør, I får strøm fra.
Hvad er en solar PPA?
En solar PPA (PPA på sol) er en PPA, hvor strømmen kommer fra et solcelleanlæg, enten en solcellepark eller et anlæg på jeres egen bygning. Solstrøm produceres mest midt på dagen og om sommeren, så en sol-PPA passer bedst til virksomheder med et stort dagforbrug.
Kontraktmodeller i Danmark: fysisk, virtuel og on-site
De tre grundmodeller er fysisk PPA, virtuel PPA og on-site PPA. Den første afklaring er, om I vil have en fysisk leverancemodel eller en finansiel model.
En fysisk PPA (ofte omtalt som en sleeved PPA) betyder, at den grønne strøm handles, så den ender som en del af jeres leverance gennem det kollektive net. I praksis er der ofte en tredjepart, fx en elleverandør eller energihandler, der “sleever” aftalen og tager balanceansvar.
En virtuel (finansiel) PPA, også kaldet VPPA, er en differenceaftale: Anlægget sælger sin strøm i markedet, og I afregner forskellen mellem en aftalt PPA-pris og spotprisen for en aftalt volumen. Det kan fungere som et hedge, men kræver, at man er komfortabel med afregningslogikken og de interne processer omkring rapportering og risikostyring.
En tredje variant, der fylder mere og mere for solceller, er on-site PPA. Her sidder solcellerne på virksomhedens tag eller på arealer tæt på forbruget, og virksomheden køber strømmen direkte fra anlægget til en aftalt pris. For mange minder det om “solceller uden egen investering”, men kontrakten kan være struktureret på flere måder. Modsætningen er en off-site PPA, hvor anlægget står et andet sted, og strømmen kommer via nettet.
Efterhånden ser man også pulje- eller pool-PPA’er, hvor flere virksomheder går sammen om at aftage fra et større anlæg, ofte med en elleverandør eller aggregator som bindeled.
| Model | Sådan virker den | Passer typisk til |
|---|---|---|
| Fysisk (sleeved) PPA | Strømmen leveres via nettet gennem en elleverandør, der tager balanceansvar | Større virksomheder, der vil have én samlet leverance |
| Virtuel PPA (VPPA) | Finansiel differenceaftale mod spotprisen, ingen fysisk levering | Koncerner med erfaring i risikostyring og flere lokationer |
| On-site PPA | Anlægget står på jeres tag eller grund, I køber strømmen fra ejeren | Virksomheder med egnet tag eller jord, som ikke vil investere selv |
| Pulje-PPA | Flere virksomheder deler produktionen fra samme park | Små og mellemstore virksomheder |
Når modellen skal vælges, giver det mening at starte med en kort afklaring af behov og bindinger:
- Forbrugsprofil: Stabilt døgnforbrug eller store udsving?
- Geografi (prisområde): DK1 eller DK2, og hvor ligger anlægget?
- Ønsket prisstyring: Fuld fastpris eller en delvis markedsbinding?
- Regnskab og ESG: Behov for GO’er, additionality og intern dokumentation?
- Kredit og sikkerheder: Hvem kan stille garanti, og på hvilke vilkår?
Pulje-PPA: PPA-aftaler for mindre og mellemstore virksomheder
En pulje-PPA er en aftale, hvor flere virksomheder hver køber en andel af produktionen fra samme sol- eller vindpark. Det gør PPA tilgængelig for virksomheder, hvis forbrug alene er alt for lille til at aftage et helt anlæg.
Typisk står en elleverandør for aftalen med parken, selve leverancen og risikostyringen, mens jeres virksomhed vælger, hvor stor en andel I vil købe. Strømmen kommer via det kollektive net, og I får oprindelsesgarantier for den mængde, I køber.
Fordelen er en enklere og ofte kortere aftale end en klassisk PPA. Ulempen er, at I typisk har mindre indflydelse på vilkårene, og at volumen, pris og eventuelle bindinger skal læses lige så grundigt som i en stor aftale. Spørg især, om parken er ny (additionalitet), eller om I køber fra et eksisterende anlæg.
Volumenmodeller: baseload, pay-as-produced og pay-as-forecasted
Volumenmodellen afgør, hvem der bærer risikoen, når produktion og forbrug ikke passer sammen. Når leveringsformen er valgt, er det næste nøglespørgsmål: Hvordan håndteres mængden over tid?
Sol og vind producerer ikke som et traditionelt kraftværk. Derfor handler mange PPA-forhandlinger om, hvem der bærer risikoen, når produktion og forbrug ikke passer sammen, nu kvarter for kvarter. Det europæiske day-ahead-marked gik nemlig over til priser pr. 15 minutter med levering fra 1. oktober 2025, oplyser Energinet.
Her er en praktisk oversigt over tre udbredte volumenmodeller:
| Volumenmodel | Hvad I køber | Hvem får “mismatch”-risikoen? | Typisk relevant når |
|---|---|---|---|
| Baseload | Fast mængde (grundlast) i tidsrum | Producenten, hvis produktionen er lav og der skal købes ind | Virksomheder med jævnt forbrug, der vil budgettere simpelt |
| Pay-as-produced | Faktisk produktion fra anlægget | Køberen, hvis der mangler strøm i dyre timer | Virksomheder der accepterer variabel leverance og supplerer i markedet |
| Pay-as-forecasted | Levering efter prognose, med afregning for afvigelser | Ofte producenten, afhængigt af aftale og bodsstruktur | Når man vil have mere planlagt volumen og klar ansvarsdeling |
Mange virksomheder starter med pay-as-produced, fordi den matcher virkeligheden for solceller. Men det er vigtigt at regne på, hvad det koster at “fylde op” i de timer, hvor produktionen er lav og spotprisen kan være høj. Et batteri eller styring af forbruget kan mindske det problem.
Prisstruktur og klausuler: det, der typisk afgør økonomien
Prisen i en PPA-aftale er typisk en fast pris pr. kWh for en aftalt volumen, men klausulerne afgør ofte mere end selve prisen. Nogle aftaler har indeksregulering (inflation eller andre indeks), og nogle er hybride med en del fast og en del markedspris.
Der er også klausuler, som kan flytte økonomien markant, uden at det er tydeligt ved første gennemlæsning. Det gælder især bestemmelser om minimumsbetaling, sikkerhedsstillelse og håndtering af negative priser.
Typiske kontraktelementer, der bør gennemgås grundigt med både kommercielle og juridiske briller:
- Take-or-pay
- Prisgulv og prisloft
- Indeksregulering
- Regler for negative spotpriser
- Oprindelsesgarantier og ejerskab til GO’er
- Kreditkrav, bankgaranti og covenants
Et vigtigt dansk forhold er også prisområderne DK1 og DK2. En PPA kan være økonomisk fin på papir, men hvis jeres forbrug ligger i ét prisområde, og afregningen eller produktionen knytter sig til et andet, kan I få en basisrisiko, der kræver en bevidst beslutning.
Tommelfingerregel: Skal en advokat gennemgå kontrakten, så giv dem tid. Afsæt flere uger, ikke få dage, især hvis aftalen har lang løbetid eller kræver sikkerhedsstillelse.
Risici i en PPA: hvad virksomheder typisk undervurderer
Den synlige risiko er elprisen. Den mindre synlige risiko er alt det, der følger med en lang kontrakt, hvor både drift, marked og regler kan ændre sig.
Prisrisikoen går begge veje. Hvis spotprisen i lange perioder ligger under jeres PPA-pris, kan aftalen føles dyr. Omvendt kan en fast PPA-pris være særdeles attraktiv, hvis spotprisen stiger. Ved solceller skal man også forholde sig til timer med meget lav eller negativ pris, hvor afregningsregler kan blive afgørende.
Modpartsrisikoen fylder mere, end mange forventer. En 10 til 15-årig aftale kræver, at man forholder sig til konkurs, ejerskifte, misligholdelse og sikkerhedsstillelse. Det gælder både køber og sælger.
Operationel risiko rammer især, når der er tidsplaner, nettilslutning og performancekrav. Forsinket idriftsættelse, nedetid eller lavere produktion end forventet kan udløse bod eller ændre jeres økonomi, afhængigt af hvordan leveringsforpligtelsen er beskrevet.
Regulatorisk risiko er vanskelig at prissætte, men den er reel. Ændringer i afgifter, netregler, støtte- og markedsdesign kan ændre casen. Det er en af grundene til, at force majeure og “change in law”-mekanismer ofte fylder mange sider. Se også vores overblik over regler for solceller til erhverv.
Det hjælper at arbejde systematisk med risikodæmpning, før I låser jer:
- Kredit og sikkerhed: Bankgaranti, moderselskabsgaranti eller anden sikkerhed, der passer til løbetid og volumen.
- Afregningsmekanik: Klare regler for negative priser, prisområde, referencepris og tidsopløsning (time, kvarter).
- Produktion og drift: Performancegarantier, vedligeholdelsesplan og tydelig ansvarsdeling ved nedetid.
- Balanceringsansvar: Aftal hvem der betaler for afvigelser, og om en tredjepart håndterer det.
- Exit og fleksibilitet: Aftalt proces ved salg af virksomhed, ændret forbrug eller lukning af lokation.
PPA med solceller eller egne solceller: hvornår giver hvad mest mening?
En PPA passer, når I vil have grøn strøm uden selv at eje et anlæg. Egne solceller passer, når I har tag eller jord og et stort dagforbrug, I selv kan bruge. Det kan være attraktivt at undgå anlægsinvesteringen og hellere betale en forudsigelig kWh-pris, men så ejer en anden gevinsten.
Egne solceller på tag eller jord ændrer logikken. Her flytter man en del af elindkøbet over i egen produktion, og økonomien bliver ofte drevet af, hvor stor en andel man kan bruge selv, og hvordan overskudsstrøm afregnes. Vil I sammenligne køb, leasing og PPA direkte, så læs CAPEX vs. OPEX: køb, leasing eller PPA.
| PPA (off-site eller pulje) | Egne solceller | |
|---|---|---|
| Investering | Ingen anlægsinvestering | Investering eller finansiering |
| Pris på strømmen | Aftalt pris pr. kWh i aftaleperioden | Egen produktionspris efter tilbagebetaling |
| Binding | Kontrakt i typisk 1 til 20 år | I ejer anlægget |
| Grøn dokumentation | Oprindelsesgarantier fra parken | Egen produktion på stedet |
| Kræver | Kreditværdighed og kontraktgennemgang | Egnet tag eller jord og nettilslutning |
For mange produktionsvirksomheder og landbrug er der en praktisk fordel ved at have produktionen tæt på forbruget: Det er lettere at gennemskue, og man kan kombinere med batteri, laststyring eller planlagt drift for at øge egenanvendelsen.
Prima Solar ApS arbejder typisk som solcellepartner for erhverv og landbrug med planlægning, dimensionering, finansiering og montage af nøglefærdige anlæg. I den type projekter er fokus ofte at gøre økonomien robust, blandt andet ved at regne realistisk på elforbrug, egenanvendelse og salg af overskudsstrøm, og ved at se på finansieringsmodeller, der ikke presser likviditeten unødigt.
Det er ikke et enten-eller. En del virksomheder ender med en kombination: eget anlæg til at reducere basisforbruget, og en PPA til at prissikre resten eller til at dække lokationer, hvor on-site produktion ikke er mulig.
En praktisk proces, når I vil vurdere PPA som virksomhed
Start med jeres eget forbrug, vælg derefter model, og test aftalen mod dårlige scenarier, før I skriver under. Det, der får PPA-projekter til at lykkes, er sjældent en skarp pris alene. Det er, at man får de rigtige data og får sat rammen rigtigt fra starten.
- Kend jeres forbrug: Få styr på timeforbrug, effektbehov og fremtidige ændringer. Elbiler, varmepumper, nye produktionslinjer og udvidelser kan ændre jeres profil markant, og en PPA bør kunne tåle virkeligheden, ikke kun et historisk gennemsnit.
- Vælg model: Fysisk eller virtuel, pay-as-produced eller baseload, og hvilken rolle en elleverandør eller energihandler skal spille. Vær konkret om, hvad I vil styre: pris, volumen, dokumentation eller alle tre.
- Test med følsomheder: Lave spotpriser i mange år, flere timer med negative priser, ændringer i netforhold, og et scenarie hvor jeres forbrug falder eller flytter.
- Planlæg implementeringen: Målepunkter, afregningsfiler, GO-håndtering, intern rapportering og ansvar ved afvigelser. Det er her, PPA’en bliver hverdag.
En god start er ofte en enkel screening, hvor man sammenholder jeres forbrug, jeres risikovillighed og mulighederne for enten PPA eller egen solproduktion, og først derefter vælger den kontraktmodel, der passer til driften og økonomien.
Ofte stillede spørgsmål
En PPA-aftale (Power Purchase Agreement) er en langsigtet aftale, hvor en virksomhed køber strøm fra et bestemt sol- eller vindanlæg til en aftalt pris, typisk med oprindelsesgarantier som dokumentation for, at strømmen er grøn.
I en fysisk (sleeved) PPA leveres strømmen til jer via nettet gennem en elleverandør. En virtuel PPA er en finansiel aftale, hvor I afregner forskellen mellem den aftalte pris og spotprisen, mens I beholder jeres nuværende elleverandør.
En pulje-PPA er en aftale, hvor flere virksomheder deler produktionen fra samme sol- eller vindpark. Det gør det muligt for mindre virksomheder at få en PPA, selvom deres forbrug er for lille til at aftage et helt anlæg.
Klassiske PPA’er løber ofte 5 til 20 år, mens nogle pulje-PPA’er kan indgås med kortere binding. Jo længere løbetid, jo større betydning har klausuler om exit, ejerskifte og ændret forbrug.
Det afhænger af jeres forbrug, tag- eller jordareal og ønske om at investere. Egne solceller giver mest, når I kan bruge en stor del af strømmen selv, mens en PPA passer, hvis I ikke kan eller vil have et anlæg. Mange kombinerer de to.
Vil I vide, om egne solceller slår en PPA?
Vi regner gerne på jeres forbrug og viser, hvad et anlæg på jeres tag eller jord kan betyde for elregningen sammenlignet med en PPA. Kontakt Prima Solar for en uforpligtende snak.