Energioptimering i landbruget: 5 trin til lavere elregning

Energioptimering i landbruget handler om at bruge mindre strøm, bruge den på de rigtige tidspunkter og producere mere af den selv. Her får I en praktisk rækkefølge, der starter med målinger og ender med solceller og batteri, så investeringerne passer til jeres drift.

• Start med at måle: I skal vide, hvad ventilation, køling, malkning og foder bruger, og hvornår på døgnet.
• Spar først: ældre ventilation og belysning er ofte de billigste kWh at fjerne.
• Flyt forbruget: køling, pumper og tørring kan ofte flyttes til timer med sol eller lave elpriser.
• Producér selv: solceller på stald- og ladetage dækker en stor del af dagforbruget.
• Lagr og sikr: et batteri flytter solstrøm til aften og morgen og kan holde kritiske anlæg kørende ved strømsvigt.

Indhold

• Hvad er energioptimering i landbruget?
• Trin 1: Mål jeres elforbrug time for time
• Trin 2: Spar på ventilation, lys og køling
• Trin 3: Flyt forbruget til de billige timer
• Trin 4: Producér jeres egen strøm med solceller
• Trin 5: Lagr strømmen og sikr driften med batteri
• Ofte stillede spørgsmål

Hvad er energioptimering i landbruget?

Energioptimering i landbruget er en samlet plan for, hvordan bedriften bruger, flytter og producerer strøm, så prisen pr. produceret enhed falder. Det handler ikke om én teknologi, men om rækkefølgen.

Mange starter med et tilbud på solceller eller batteri. Det er forståeligt, men det er sjældent det bedste sted at begynde. To bedrifter med samme årsforbrug kan have vidt forskellig økonomi i den samme løsning, fordi strømmen bruges på forskellige tidspunkter af døgnet og året.

Derfor arbejder vi hos Prima Solar i fem trin. Hvert trin gør det næste billigere og mere præcist.

Trin	Hvad I gør	Typisk effekt
1. Mål	Time- og døgnprofil for de store forbrugere	Overblik og et sikkert beslutningsgrundlag
2. Spar	Ventilation, LED, forkøling af mælk	Lavere forbrug uden at ændre driften
3. Flyt	Køling, pumper og tørring til billige timer	Lavere elpris pr. kWh og færre spidser
4. Producér	Solceller på tag eller jord	Egen strøm i dagtimerne
5. Lagr	Batteri og energistyring	Mere egenforbrug og nødstrøm til kritiske laster

Trin 1: Mål jeres elforbrug time for time

Det første trin er at kende jeres forbrug time for time, fordi det er tidspunktet, ikke kun mængden, der afgør, hvilke løsninger der kan betale sig.

Jeres timeforbrug kan hentes fra elmåleren via netselskabet eller Eloverblik. Det viser, hvornår bedriften bruger mest, og hvor store spidserne er. På stalde og maskiner med store motorer giver det mening at logge de enkelte anlæg i en periode, så I også ser startstrømme og samtidighed.

Hvilke anlæg bruger mest strøm på en bedrift?

Det afhænger af driftsgrenen, men de samme poster går igen:

• Svin og fjerkræ: ventilation, foderanlæg og belysning.
• Malkekvæg: mælkekøling, malkeanlæg eller robotter, varmt vand til vask og vakuumpumper.
• Planteavl: korntørring, kornventilation og pumper til vanding.
• Alle: værksteder, kompressorer og frostsikring om vinteren.

Læs mere om at aflæse en lastkurve i vores guide til elprofil og lastkurver.

Trin 2: Spar på ventilation, lys og køling

Den billigste kWh er den, I ikke bruger, og i landbruget ligger de største besparelser typisk i ventilation, belysning og mælkekøling.

Ventilation i stalde

Ifølge Energistyrelsens SparEnergi står ventilationen for omkring 50 % af elforbruget i slagtesvinestalde. Samme kilde henviser til undersøgelser fra SEGES, som viser, at udskiftning af et ventilationsanlæg på 10 år eller ældre kan reducere energiforbruget til ventilation med op til 70 %.

LED-belysning

Skift fra lysstofrør til LED i svine- og kvægstalde sparer typisk 40–50 % af energiforbruget til lys, og LED-rør holder ca. fem gange så længe, oplyser SparEnergi.

Forkøling af mælk

Forkøling med brøndvand kan bringe mælken fra ca. 36–37 °C ned på omkring 20 °C, før kølemaskinen overtager. Det kan omtrent halvere elforbruget til mælkekøling og kræver mindst 2 og helst 2,5 liter vand pr. liter mælk, viser en gennemgang af forkøling og varmegenvinding. Varmen fra kølingen kan desuden genvindes til vaskevand.

Trin 3: Flyt forbruget til de billige timer

Når forbruget er skåret ned, er næste trin at flytte det, der kan vente, til timer med lave elpriser eller egen solstrøm.

Med timeafregning varierer prisen meget over døgnet, og nettariffen er typisk højest i spidslastperioden om eftermiddagen og aftenen. Meget i landbruget kan styres uden at gå på kompromis med dyrevelfærd eller kvalitet:

• Opvarmning af vaskevand og varmtvandsbeholdere.
• Køling med buffer, fx is- eller kuldebank.
• Gyllepumper, omrørere og vandingspumper.
• Korntørring og kornventilation, hvor vejret tillader det.

En simpel styring, der reagerer på timeprisen, kan klare det meste. Den samme styring kan også tage toppen af spidsbelastningerne, så I undgår dyre effekttoppe.

Trin 4: Producér jeres egen strøm med solceller

Solceller er ofte et godt match til landbruget, fordi tagfladerne er store og en stor del af forbruget ligger i dagtimerne.

Når I har målt og optimeret forbruget, kan anlægget dimensioneres til det forbrug, I faktisk har. Det giver en højere egenforbrugsandel, og det er den egenforbrugte strøm, der typisk betaler anlægget hjem, fordi I sparer både elpris, afgifter og nettarif.

Stalde, lagerhaller og maskinhuse kræver dog andre hensyn end et almindeligt erhvervstag, fx ammoniak, støv og brandsikkerhed. Det har vi samlet i guiden om solceller i landbruget og særlige hensyn for stalde og lagerhaller. Et samlet overblik over løsningerne finder I på siden om solceller til landbrug.

Trin 5: Lagr strømmen og sikr driften med batteri

Et batteri gør solstrømmen brugbar, når I har mest brug for den, og kan samtidig fungere som nødstrøm for de anlæg, der ikke må stoppe.

Batteriet lagrer overskud fra middagstimerne til morgen- og aftenmalkningen, kan lades med billig strøm om natten og tager toppen af spidsbelastningerne. På bedrifter med dyr er forsyningssikkerheden ofte lige så vigtig som økonomien: ventilation, vand og malkning skal køre, også ved strømsvigt.

Et eksempel fra Prima Solar: en bedrift i Jylland med 38 kWp solceller og et 215 kWh batteri har dokumenteret en årlig besparelse på 68 % ud fra 2024-tariffer og spotpriser. Læs mere om løsningen på siden om batterier til landbrug.

Batteriet skal dimensioneres ud fra jeres kritiske laster, ønsket backup-tid og døgnprofil. Se hvordan det gøres i praksis i batterier til landbrug: backup, lastflytning og el-prisstyring, og hvilke løsninger der findes i guiden om nødstrøm til solceller.

Ofte stillede spørgsmål

Få en plan for jeres bedrift

Energioptimering i landbruget giver det bedste resultat, når I tager trinene i rækkefølge: mål, spar, flyt, producér og lagr. Så investerer I kun i det, der passer til jeres drift.

Prima Solar hjælper landbrug i hele Danmark med beregning, dimensionering og montering af solceller og batterier. Kontakt os for en uforpligtende snak om jeres forbrug og muligheder.