Solceller leverer ikke strøm til jer, når elnettet går ned, medmindre anlægget er bygget til det. Nødstrøm til solceller kræver et batteri, en hybridinverter og en omskifter. Her gennemgår vi de tre måder at gøre det på, og hvad de hver især kan.
Kort fortalt
- Solceller og batteri holder ikke automatisk strømmen i gang ved strømsvigt. Det kræver en særlig opsætning udført af en autoriseret elinstallatør.
- Løsning 1: Strømmen går gennem batteriet. Det er den enkleste løsning, men forsyningen kan gå tabt, når inverteren eller batteriet opdateres.
- Løsning 2: Manuel omkobling. I skifter selv til batteridrift, og der er strømløst, indtil batteriet er koblet til.
- Løsning 3: Automatisk nødstrøm med en ATS. Batteriet kobles til på få hundrededele sekunder, så det meste udstyr kører videre.
- En generator kan startes automatisk og lade batteriet, hvis strømsvigtet varer længe.
Indhold
- Hvorfor virker solceller ikke bare, når strømmen går?
- Løsning 1: Strøm gennem batteriet
- Løsning 2: Manuel omkobling
- Løsning 3: Automatisk nødstrøm med ATS
- Sammenligning af de tre løsninger
- Regler: Hvad kræver nødstrøm i Danmark?
- Hvor længe holder nødstrømmen?
- Sådan vælger I den rigtige løsning
- Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor virker solceller ikke bare, når strømmen går?
Et almindeligt solcelleanlæg lukker ned, når nettet forsvinder. Det er et lovkrav, fordi anlægget ikke må sende strøm ud på et net, hvor kabelreparatører arbejder.
Energistyrelsen skriver, at et anlæg, der er koblet på elnettet, som hovedregel ikke kan forsyne bygningen ved strømafbrydelse. Det kræver en særlig opsætning, og det er lovligt at have egenproduktion i lukket kredsløb, så længe kravene fra Sikkerhedsstyrelsen er opfyldt.
I praksis består en nødstrømsløsning af tre dele:
- Batteri og hybridinverter, der kan levere strøm, uden at nettet er der.
- En omskifter, som adskiller bygningen fra nettet og skifter til batteriet (på fagsprog Transfer Switching Equipment, TSE).
- Udvalgte kredse, som nødstrømmen skal forsyne, fx køl, belysning, IT og styring.
De tre løsninger nedenfor adskiller sig ved, hvordan skiftet til batteriet sker, og hvor længe der er strømløst.
Løsning 1: Strøm gennem batteriet
Hvis strømmen går gennem batteriet, er batteriet en fast del af forsyningskæden. Det er den billigste løsning, og efter vores vurdering også den, de fleste leverandører tilbyder.
Ulempen er, at forsyningen stopper, når inverteren eller batteriet skal opdateres. En opdatering af softwaren kræver typisk en genstart, og i den periode er der ingen strøm til de tilsluttede kredse. En producent skriver direkte, at strømmen til belastningen afbrydes under genstarten, hvis der ikke er en ekstern kilde, og at enheden kan se slukket ud i op til tre minutter.
Det gælder også ved fejl og service. Løsningen er derfor mest relevant, hvor et kort afbrud er acceptabelt, og hvor budgettet er stramt.
Tommelfingerregel: Hvis jeres udstyr ikke tåler et afbrud på et par minutter, når softwaren opdateres, skal I vælge en af de to andre løsninger.
Løsning 2: Manuel omkobling
Ved manuel omkobling skifter I selv til batteridrift, når nettet er gået. Det er en enkel løsning, men der er strømløst, indtil batteriet er koblet til som nødstrøm.
Det duer fint, hvis der er en fast person på stedet, og hvis et afbrud ikke koster dyrt. Det duer dårligt til steder, hvor ingen er til stede om natten eller i weekenden, fx lagre, kølerum og stalde.
Selve omskifteren skal altid monteres og kontrolleres af en autoriseret elinstallatør. Det er farligt og ulovligt selv at rode med installationen. Manuel omkobling er derfor ikke noget, I selv bygger om i eltavlen, men en løsning, vi projekterer med en omskifter, så bygningen aldrig kan få strøm fra både net og batteri samtidig.
Løsning 3: Automatisk nødstrøm med ATS
En ATS (Automatic Transfer Switch) er en automatisk omskifter. Den registrerer, at nettet er væk, og kobler batteriet til af sig selv. Løsningen kaldes ofte for blinkfri nødstrøm, fordi skiftet sker så hurtigt, at de fleste i hverdagen ikke opdager det.
Det er typisk den løsning, kunderne bliver mest glade for, fordi den fungerer i hverdagen uden, at nogen skal gøre noget. I får en sms om, at strømmen er gået, og at I nu kører videre på batteriet.
Hvor hurtigt er hurtigt nok?
Vores ATS-løsning kobler batteriet til på ca. 50 millisekunder, altså en tyvendedel af et sekund. Det er hurtigt, men ikke helt det samme som “uden afbrud”:
| Løsning | Typisk skiftetid |
|---|---|
| Mekanisk ATS | ca. 60–200 ms |
| ATS som i vores løsning | ca. 50 ms |
| Hybridinverter med indbygget backup | under 10–20 ms |
| Statisk omskifter (som i en UPS) | under ca. 16 ms ved 50 Hz |
Kilder: producentdatablade fra Sungrow og Huawei samt NFM Consulting.
Mange computerstrømforsyninger kan kun bære omkring 12–17 millisekunder uden strøm. Derfor kører lys, kontrolsystemer, køling og det meste udstyr videre, men særligt følsomt udstyr som servere kan genstarte. Til dem anbefaler vi en separat UPS foran udstyret.
SMS-besked ved strømsvigt
Beskeden kommer fra overvågningen af anlægget, ikke fra selve omskifteren. For at den virker, skal routeren og mobildækningen være på nødstrøm. Det tager vi med i projekteringen.
Generator som ekstra sikkerhed
Varer strømsvigtet længe, kan en generator starte automatisk. Den lader batteriet op til et fastsat niveau og stopper igen, når niveauet er nået. Styringen bruger batteriets ladetilstand til at starte og stoppe generatoren. Victron beskriver fx, at man kan sætte en startgrænse og en stopgrænse for ladetilstanden, forsinkelser og stille perioder om natten.
Det giver en lang driftstid uden, at nogen skal tanke eller starte noget i mørket. Generatoren skal tilsluttes via en omskifter, så den aldrig kører samtidig med nettet, og den skal stå udendørs på grund af risikoen for kulilte.
Sammenligning af de tre løsninger
Den automatiske løsning er typisk den dyreste, men den eneste, hvor I ikke selv skal gøre noget. Tabellen viser forskellene:
| Løsning 1: Gennem batteriet | Løsning 2: Manuel | Løsning 3: Automatisk ATS | |
|---|---|---|---|
| Skift ved strømsvigt | Automatisk | Manuelt | Automatisk |
| Afbrud ved strømsvigt | Kort eller ingen | Ja, indtil I skifter | Meget kort (ca. 50 ms) |
| Afbrud ved opdatering | Ja | Nej, når I kører på nettet | Kort, hvis ATS’en skifter til nettet |
| Pris | Lavest | Afhænger af opsætning | Typisk højest |
| Generator kan indgå | Afhænger af produkt | Ja | Ja, med automatisk start |
| Passer til | Små behov og stram økonomi | Bemandede steder | Drift, der ikke må stoppe |
Regler: Hvad kræver nødstrøm i Danmark?
Nødstrøm med solceller skal laves af en autoriseret elinstallatør og leve op til Sikkerhedsstyrelsens krav. Det gælder uanset, hvilken af de tre løsninger I vælger.
- Hybridinverter og TSE. Sikkerhedsstyrelsen skriver, at et solcelleanlæg med batteri skal bruge en hybridinverter, og hvis der skal køres ø-drift, også en omskifter (TSE).
- Hovedafbryder og adskillelse fra nettet. Bygningen skal kunne kobles fra det kollektive net, så der ikke sendes strøm ud på nettet.
- Beskyttelse. Energistyrelsen understreger, at fejlstrømsafbrydere og sikringer langtfra altid virker, når kun batteri og solceller forsyner bygningen. Derfor skal en installatør både udføre og verificere installationen.
- Kun egen matrikel. Ifølge Green Power Denmark må et anlæg forsyne den matrikel, det står på, men ikke naboer.
- Netvirksomheden. Kontakt jeres installatør om anmeldelse til netvirksomheden. Læs mere i vores guide til netværksselskabets proces.
Er nødstrømmen til kritisk drift, bør I også lave en risikovurdering. Energistyrelsens vejledning om nødstrøm til virksomheder anbefaler at kortlægge det kritiske forbrug og få kompetent rådgivning, før man vælger løsning. Driver I landbrug, er det samtidig en god anledning til at se på energioptimering i landbruget.
Hvor længe holder nødstrømmen?
Nødstrømmens varighed er batteriets energi divideret med det forbrug, I lader det forsyne. Et batteri på 50 kWh og et kritisk forbrug på 5 kW holder i teorien 10 timer (50 ÷ 5).
I praksis bliver det lidt kortere, fordi batteriet ikke tømmes helt, og der er tab. Det er et regneeksempel og ikke et tilbud: Jeres egne tal kommer fra en gennemgang af elforbruget.
Tre ting forlænger driftstiden:
- At nødstrømmen kun forsyner de kredse, der skal køre.
- At solcellerne kan lade batteriet i dagtimerne, hvis anlægget er sat op til ø-drift.
- At en generator lader batteriet, når niveauet bliver lavt.
Undgå laster med meget høje startstrømme, fx store kompressorer uden frekvensstyring. De kan overbelaste backupudgangen, og Sungrow advarer selv om det. Nødstrøm fra batteri er heller ikke egnet til livsvigtigt medicinsk udstyr.
Er I landmænd, kan I læse mere om backup i landbruget og om batterier, der beskytter dyrene.
Sådan vælger I den rigtige løsning
Valget afhænger af, hvad et afbrud koster jer. Brug listen her som udgangspunkt:
- Hvad skal køre ved strømsvigt: køl, IT, belysning, ventilation, mælkeanlæg?
- Hvor mange kW er det, og hvor mange timer skal det kunne køre?
- Tåler udstyret et afbrud på et halvt sekund, et par minutter, eller slet ikke?
- Er der nogen på stedet døgnet rundt, som kan skifte manuelt?
- Skal en generator kunne tage over, hvis strømsvigtet varer længe?
- Hvad er den samlede pris, når nødstrømmen er regnet med i batterianlægget?
Vil I vide, hvornår et batteri overhovedet giver mening, kan I læse Batterilagring i erhverv og 9 fejl ved køb af batterianlæg. Se også, hvad vi tilbyder inden for solcellebatterier til erhverv og industri.
Ofte stillede spørgsmål
Ikke uden en særlig opsætning. Et almindeligt solcelleanlæg lukker ned ved strømsvigt. For at give nødstrøm skal anlægget have batteri, hybridinverter og en omskifter (TSE), og det skal udføres af en autoriseret elinstallatør.
Blinkfri nødstrøm er en automatisk løsning, hvor en ATS kobler batteriet til, så snart nettet forsvinder. Skiftet tager typisk brøkdele af et sekund, så lys og udstyr kører som regel videre. Meget følsomt udstyr kan kræve en UPS.
Det kan den, hvis strømmen går gennem batteriet eller inverteren. Opdateringen kræver typisk en genstart, og i den periode kan forsyningen være væk. En automatisk omskifter, der kan skifte til nettet, undgår problemet.
Ja. Generatoren kan startes og stoppes ud fra batteriets ladetilstand, så den kun kører, når der er brug for det. Den skal tilsluttes via en omskifter og placeres udendørs.
Kontakt jeres installatør om anmeldelse til netvirksomheden, så det er afklaret, før anlægget tages i brug. Anlægget må kun forsyne egen matrikel og må ikke sende strøm ud på nettet under et strømsvigt.
Få en nødstrømsløsning, der passer til jeres drift
Vil I vide, hvilken af de tre løsninger der giver mening hos jer? Fortæl os, hvad der skal køre ved strømsvigt, så regner vi på batteri, omskifter og eventuel generator.
Kontakt Prima Solar eller ring på 21 80 65 00, så tager vi en uforpligtende snak om jeres nødstrøm.
Kilder: Energistyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Green Power Denmark.